Flot funktionel familiebolig med dobbelt garage

Igen i år inviterer M5 Byg jer indenfor i en spændende bolig med mange gode detaljer. Udstillingshuset er bygget i en moderne vedligeholdelsesfri stil af højeste kvalitet med bl.a. skrå lofter med akustikfelter i både køkken/alrum og stue.

Både indvendigt og udvendigt er der lagt vægt på solide materialer, som er nemme at holde og fungerer i dagligdagen. Her er lagt vægt på en planløsning med minimal spildplads samt et stort og lækkert køkken/ alrum med åbning til stuen, der danner et fantastisk samlingspunkt for hele familien. Boligen er indrettet med bryggers/entre, der rummer to indgange – den ene for gæster og den anden fra huset garage. Vinklen på bryggerset gør man kan skjule overtøj og vaskemaskine, og dermed stadig have den flotte entré for gæster. Her er separat børneafdeling med 3 gode værelser og badeværelse, og i modsatte ende af huset er stuen med adgang til forældreafdeling med eget badeværelse. I køkken/ alrummet er der et dejligt gennemgående lys og mulighed for at åbne op til den overdækkede terrasse fra de to terrassedøre. I stuen er der også et fantastisk lysindfald samt et skønt view over haven og det grønne areal som grænser op til grunden. Der er brugt de samme materialer hele vejen gennem huset, som bl.a. store 60x60 klinker, laminatgulve med akustikunderlag, gipslofter med akustik i køkken/alrum og stue samt filt på alle vægge. Alt inventar er i et tidsløst lyst design fra HTH. Derudover kan bl.a. nævnes to flotte New Yorker døre, væghængte toiletter med skjult cisterne, linjeafløb, stort viktualierum, flot laminatbordplade i køkkenet med trælook, som danner en lækker ramme omkring køkkenøen, genvendingsanlæg og ikke mindst den hyggelige sidde-niche i det kombinerede bryggers/entre.

Boligen er opført i en grå mursten, model Taurus fra Strøjer Tegl. Der er overmuring med stern og underbeklædning i vedligeholdelsesfri plank. Herudover træ/alu vinduer og døre, som alt er med til at give huset et stilrent look. Den store dobbelte garage er integreret i huset således man kan gå tørskoet ind i bryggerset.

Boligen er højt beliggende i Provstlund, og grænser op til et grønt fællesareal mod sydøst. Mod sydvest anlægges terrasse med overdækning og læmur, så de sene sommeraftner kan nydes.

Vi gælder os til at byde jer indenfor i en funktionel bolig med plads til hele familien.

Besøg finnmortensenhuse.dk